HISTORIE

Ikke langt fra Rødekro ligger der en by, der hedder Aabenraa – I 1649 gav Amtsmanden over Aabenraa ved navn von Winterfeldt, sin skytte Nis tilladelse til at opføre en ny krobygning ved Broen over Rødeå og lånte ham penge dertil.

Broen, Rødebro, har sikkert haft en vis strategisk betydning langs Hærvejen, og det var derfor et naturligt sted at opføre en kro.

Skæbnen ville, at amtsmandens ugifte kokkepige ventede en glædelig begivenhed – Det gav parikel overfor sognepræsten, da pigen ikke ville opgive navnet på faderen. Nis giftede sig med pigen, så alt ordnede sig.

Kroen fik naturligt navnet Røde-Kro.

I 1685 sker der et mord på kroen. Ved et bryllup blev en mand ved navn Peter Lassen fra Skrydstrup dræbt af Peter Hørlyk. Det eneste øjenvidne var en Maren Hansdatter, der ved brylluppet havde siddet i ”Pisselen”, medens der opstod tumult i brudekammeret. Da hun skyndte sig derind, havde hun set Peter Hørlyk lange ud efter Peter Lassen, der segnede om, medens han stønnede: ”Jeg er stukket”.

Peter Hørlyk endte ved galgen på Mjøls Mark.

Adskillige, der fra tid til anden har overnattet på kroen, kan fortælle om sære lyde ved nattetide – knirken som fra døre, der ikke er smurt, og gulvbrædder, der betrædes let, og forklaringen herpå er nok den, at det er Peter Hørlyks hvileløse sjæl, der aflægger visit.

Næste gang vi hører om kroen er i 1740, hvor den ejes af ridefoged Andreas Lund fra Rødding. På nuværende tidspunkt hører der en del jord til kroen, men den væsentligste indtægt kommer fra kroholdet.

Kroejerne bestræber sig dog på at opdyrke hedejorden i denne periode.

Andreas Lund havde også store problemer med kroens forsyninger af øl og brændevin, som borgerne i Aabenraa havde monopol på. De vogtede nidkært over deres rettigheder og førte tilsyn med Andreas Lund, der egentlig både kunne brygge og brænde.

Det er i hans tid vi første gang hører, at kroen har fået navn efter Rothe Brück – Rother Krug (Røde-Kro).

I året 1764 sælges kroen til Christian Hansen Møller fra Blans Mølle, og i beretningerne fra hans tid hører vi lidt om datidens læderjakker, der huserede slemt omkring kroen og generede de vejfarende, som benyttede Hærvejen. Da hertugen af Württemberg i marts 1784 skulle fra Haderslev til sydligere himmelstrøg, blev han og hele hans følge generet af de unge karle, der opholdt sig ved Røde Kro. Han blev direkte afpresset store penge, og det kom der en retssag ud af. I klageskriftet til amtmanden i Aabenraa, den høj- og velbårne von Schmettow, betegnedes de unge karle som værre end ”die Banditten in dem bekannten Italien”

Christian Hansen Møller afgiver i 1804 kroen til sin søn Christian Møller, der døde i 1812. Han efterlod en søn (8 år), der i 1829 overtog kroen efter sin mor.

Denne søn er den senere Christian Hansen Møller, som bedst kendes under navnet kammerråd Møller. Denne indstiftede et legat, hvoraf Rise sogn høstede gavn.

I 1844 sælger Christian Møller til Jacob Wohlenberg fra Holsten for 5000 Rdl. med halvdelen i udbetaling.

I 1854 rejser Jacob Wohlenberg og hans hustru Dorothea til USA for at besøge fem af deres ti børn. Wohlenbergs søn Jacob Friedrich Thomas Wohlenberg overtager derfor kroen for 6400 Rdl.

I Wohlenbergernes tid gik det store nationale opbrud henover Sønderjylland, og Røde-Kros ejere har utvivlsomt været tysksindede. I den sidste Wohlenbergske tid oprandt en storhedstid for kroen, idet den nordschlesvigske længdebane da blev fuldført og en jernbanestation blev anlagt i kroens nærhed.

Wohlenberg sælger kroen til brødrene Steenholdt fra Ravsted, der er sønner af den tysksindede Thies Steenholdt, for 3900 Mark.

Vinhandler H. V. Andresen, Flensborg, køber kroen 1881 for 2600 Mark.

Vinhandleren solgte i 1895 kroen til Carl Petersen. Kroen var i disse år et kendt begreb med stor søgning fra både lokale og især fra datidens mange handelsrejsende, der benyttede togene og gjorde ophold på kroen.

Carl Petersens enke solgte i 1923 til Margrethe og Jens Hansen, der kom fra Hjordkær, hvor de ligeledes havde drevet kro. Skæbnen ville dog at Jens Christian Hansen døde 14 dage efter, hvorefter hans søn, Marius Hansen overtog driften af Røde-Kro.

Marius Hansen blev i 1928 gift med Anna Helena Petersen og sammen fik de to døtre, Elke og Maiken.

På det tidspunkt var kroen omgærdet af marker, hvor der blev drevet landbrug. Marius Hansen, der var landmand ansatte en ung mand til at styre driften af landbruget, mens han selv forsøgte at drive kroen. Han var og blev dog landmand i hjertet og på sigt overtog han selv igen landbruget, medens kroen blev forpagtet ud frem til hans død i 1979.

Der blev i “anledning” af hans død foranstaltet en ordning for hans enke, således at hun var sikret bopæl på kroen til sin død.

Kroen har gennem årene huset både købmandsforretning, bank, tandlæge og fagforeningskontor. Og under 2. Verdenskrig blev kroens lokaler brugt til at huse de soldater, der var i området.

Efter Marius Hansens død i 1979 fortsætter Anna Hansen med at forpagte kroen ud, mens hun forsøger at sælge den.

I 1990 solgte hun Røde-Kro til Henning Jørgensen, med den aftale, at hun havde livsvarig lejeret. Hun blev boende på kroen frem til 1991, hvor hun i en alder af 90 år kom på plejehjem.

Efter en gennemgribende renovering hvor der blev bygget en ny værelsesfløj, en ny mindre sal, krostue og nye toiletter, åbnede kroen igen.

I 2003 blev der bygget et nyt og tidssvarende køkken, med kælder og de nødvendige fryse- og kølefaciliteter. I 2006 blev der bygget 9 nye værelser ovenpå køkkenafdelingen, og i 2009 blev der lavet en ny bar i de lokaler, der før husede en tandlæge. Kroen har gennem tiderne huset mange forskellige virksomheder af forskellig art med tandlægen som den sidste.

Røde-Kro I/S er i dag et familiedrevet firma, hvor Ketty & Henning Jørgensen, efter at have boet på kroen, i dag bor i området, mens deres søn og svigerdatter, Winnie & Erik Jørgensen, bor på Røde-Kro med deres to drenge, Alexander og Hjalte, som er tipoldebørn af Anna og Marius Hansen.

Kroen har netop gennemgået den sidste gennemgribende renovering hvor restauranten – husets hjerte – har været under kærlig behandling. Med tanke på kroens sjæl er der blevet renoveret, så den gamle landevejskro ved Hærvejen følger med ind i det 21. århundrede.