Dag 1
Indtjekning
Aperitif
10 små serveringer serveret ad 5 omgange
Overnatning
Dag 2
Morgenbuffet
Madkurv inklusive 1 genstand
(Kan udleveres fra kl. 10:00)
Overnatning
Dag 3
Morgenbuffet
Pris per person i dobbeltværelse
1.499,00
Lige før stærene går ned på jorden for natten, danner de store flokke fascinerende mønstre på himlen, der næsten formørker solen, heraf navnet Sort Sol.
Tøndermarsken i det vestlige Sønderjylland er det ideelle sted at opleve store naturfænomener som Sort Sol. I foråret og efteråret trækker millionvis af stære henholdsvis mod nord og syd og på deres vej overnatter de i perioder i Tøndermarsken for at proviantere til den videre tur. Stærene kommer til marsken for at æde stankelbens- og gåsebillelarver, som findes i de største mængder i fugtige græsmarker. Om dagen søger de især føde i de ydre koge af Tøndermarsken, og om natten opsøger de tagrør, hvor de overnatter.
Overnatningsområderne flyttes hele tiden, både for at snyde rovfuglene, men også fordi tagrør efter nogle dages brækker, hvorved stærene kommer til at sidde med fødderne i vand og derfor flytter til et nyt sted. Du kan derfor aldrig være helt sikker på, hvor stærene går ned til overnatning. Af samme grund opfordrer vi altid til, at du køber billet til en guidet tur med erfarne naturvejledere.
Guidet tur kan bestilles her https://www.visitsonderjylland.dk/turist/oplevelser/paa-oplevelse-i-naturen/sort-sol
Naturvejlederne bruger dagtimerne til at observere stærene, så de har et godt bud på, hvor stærene går til ro om aftenen. Der er ingen garanti for, at du vil opleve sort sol på en guidet tur, men sandsynligheden er større end hvis du tager ud på egen hånd. Desuden får du på en guidet tur rig mulighed for at blive klogere på Vadehavet og nogle af de mange andre fugle, der opholder sig i området.